Starten i 1967
Foreningen blev stiftet på en Generalforsamling på Den Gamle Kro, den 11.1.1967.
Der var meget lille tilslutning til generalforsamlingen, men hele bestyrelsen var dog mødt frem. Formanden H. P. Carstensen sagde at man ville oprette en støtteklub, som skulle hedde
“Bredebro Idrætsforenings Støtteklub”
På trods af det lille fremmøde, valgte man at gennemføre generalforsamlingen, og formanden fortalte ligeledes, at det var svært at finde en træner til foråret, da man ikke havde råd til at betale dyrt for denne.